Den amerikanske ambassadør på besøg i Tingbjerg

21. januar 2013

Der var god stemning og oprigtig interesse, da den amerikanske ambassadør besøgte Tingbjerg mandag den 14. januar 2013.

Projektkoordinator Eman Osman og frivillig brobygger og beboer Zeinab Hudaidi viser Ambassadør Laurie S. Fulton rundt i Tingbjerg, hvor de fortæller om de forskellige aktiviteter, der eksisterer i området.

Skrevet og fotograferet af Rosalina Dias, rosalina@tingbjerg.com

Det var på ambassadør Laurie S. Fultons eget initiativ, at hun en snevejrsdag tidlig mandag morgen blev vist rundt i Tingbjerg, hvor hun blev præsenteret for nogle af områdets nøglepersoner og de mange indsatser, man har igangsat i bydelen.  Ambassadøren forlader Danmark om godt en måned, og øverst på hendes liste, over ting hun skal nå, var et besøg i den Københavnske bydel, som hun har hørt så meget om men aldrig set.

Besøget blev arrangeret i samarbejde med en gruppe frivillige somaliske kvinder fra Indvandrer Kvindecenteret på Nørrebro, som viste ambassadøren rundt i området. Sammen med repræsentanter fra beboerbestyrelsen, Områdesekretariatet og Politiet fik Laurie S. Fulton set blandt andet Tingbjerg Forum, Beboercentrum, 18+, Tingbjerg Heldagsskole og Sundhedscentrum.

Beboerformand Stig Kaspersen og leder af dem boligsociale indsats Margrethe Clausager ses her sammen med den amerikanske ambassadør Laurie S. Fulton.
Her ses en imponeret delegation foran Beboercentrum på Ruten.
Ambassadøren får den store rundvisning i 18+ centeret af leder Jakob Hviid Larsen.
Også skolen fik besøg af ambassadøren. Her ses skoleleder Joy Frimann sammen med ambassadøren.
Ambassadøren ville gerne høre om alle de forskellige tiltag, der er en del af indsatsen i området. Derfor var de lokale politibetjente også en del af delegationen. Her ses en af dem, nemlig Henri Brunhøj Jensen, sammen med en af eleverne på Tingbjerg Heldagsskole.


 

Christina Roholm Bruun

Christina Roholm Bruun

Uddannelsesvejleder

Telefon: 21 24 40 15 E-mail:

Relaterede seneste