B-N1C3 vil mobning til livs

29. april 2013

Skrevet af Gry Abrahamsen, fotograferet af Rosalina Dias

B-N1C3: Be nice
B-N1C3 betyder 'Be Nice'. Det budskab vil 11 drenge så langt ud med som muligt. De vil have andre unge til at stoppe mobning og være sødere mod hinanden. Det sker som en del af projektet Mind Your Own Business.

Drengene opbygger en mikrovirksomhed
Drengene i B-N1C3 opbygger en mikrovirksomhed fra bunden. De har valgt at designe t-shirts og kasketter til andre unge, der formidler deres budskab. De har selv fået idéen og står selv for alle opgaver fra idé over udvikling til markedsføring og salg. De får hjælp af frivillige venturepiloter. 

Mind Your Own Business ruster etniske drenge fagligt og socialt
Tanken bag Mind Your Own Business er at styrke etniske minoritetsdrenge fagligt og socialt. Det skal på sigt ruste dem bedre til at tage en uddannelse og få et job. Mind Your Own Business er et projekt under Dansk Flygtningehjælp. Det foregår i fire byer i 2013 og strækker sig over syv måneder. Trygfonden finansierer Mind Your Own Business. 

Business Award bliver uddelt 14. maj
Den 14. maj præsenterer Tingbjergs B-N1C3 og de andre drengegrupper under Mind Your Own Business deres projekter til en Businessmesse. Den bedste gruppe modtager en Business Award.

Mere Mind Your Own Business
Læs mere om Mind Your Own Business
Læs artikel i Tingbjerg Times 15 om B-N1C3

Vil du vide mere
Kontakt kultur- og fritidsmedarbejder Tom på telefon 30 23 03 98, hvis du vil vide mere om B-N1C3 og Mind Your Own Business.

Tom Rasmussen

Tom Rasmussen

Kultur- og fritidsmedarbejder, Beboercentrum

Telefon: 30 23 03 98 E-mail:

Relaterede seneste