Brønshøj Boldklub

05. august 2015

Om Brønshøj Boldklub
Brønshøj Boldklub er grundlagt den 15. maj 1919 og har i flere end 60 år spillet divisionsfodbold i Danmarksturneringen. Det er landets næstbedste række efter Superligaen. Klubben holder til på Tingbjerg Idrætspark, også kaldet Tingbjerg Ground.

Se meget mere på Brønshøj Boldklubs egen hjemmeside

Her finder du Brønshøj Boldklub
Brønshøj Boldklub
Ruten 2
2700 Brønshøj
Kontor 3826 2524
Restaurant 3826 2521
E-mail bronshoj@bronshojboldklub.dk

Pelé besøgte Brønshøj Boldklub i 2011
Læs om besøget her:

Pelé spillede bold med Tingbjerg
Verdens måske bedste fodboldspiller besøgte Brønshøj Boldklub på Tingbjerg Idrætspark tirsdag den 29. september 2011.

Pelé vakte glæde på Tingbjerg Stadion.

Tingbjerg Stadion i blåt, grønt og gult
Blå, grøn og gul. De farver dominerede Tingbjerg Stadion på dagen. Normalt er det ellers sort og gul, Brønshøj Boldklubs farver, der dækker tribunerne, men i dag havde tilskuerne medbragt brasilianske flag .

Pelé blev modtaget med stor begejstring.

Pelé sagde hej og gav hånd
"Det var totalt fedt", siger Nasira Aabaoui og Merve Polat om deres møde med den 68-årige verdensstjerne fra Brasilien. "Han sagde hej og gav os hånden". Nasira og Merve spiller begge i Brønshøj Boldklub, som Pelé besøgte i anledning af en integrationsevent arrangeret af Get2Sport, Dansk Idræts-Forbunds integrationsprojekt.

Nasira t.v. og Merve til t.h.

Gode råd fra Pelé
En stor del af besøget brugte Pelé på at gå rundt mellem unge fodboldspillere og give dem gode råd. Merve og Nasira var nogle af dem: "Vi skulle bare fyre bolden ind i målet, og det gik godt", siger Nasira. Til slut fik de en fodbold med Pelés autograf.

Stort for Tingbjerg
Pelés besøg havde lokket den samlede danske presse og brasiliansk fjernsyn til Tingbjerg Stadion. Desuden havde hele Tingbjerg Heldagskole fået fri for at kunne opleve den store begivenhed. Eleverne var begejstrede: "Det er sejt. Tingbjerg er bare et lille sted, og så kommer han her", siger Nuur Mousawi. Hun står på tribunen sammen med Enisa Jusufi og Lulzime Ahmedi. De har hørt om begivenheden i går og da vidste de ikke helt, hvem Pelé var: "Vi troede, at han var Danmarks bedste fodboldspiller", siger Enisa Jusufi og griner.

Fra venstre ses Nuur Mousawi, Enisa Jusufi og Lulzime Ahmedi.

Lokale fans
Saburhan Zumberi, også fra Tingbjerg Skole, er imidlertid ikke i tvivl om, hvem Pelé er. "Han er en kendt fodboldspiller. Han er god til at driple og score. Den eneste måde, de andre kan klare ham på, er ved at tackle," forklarer han. På spørgsmålet om Pelé ser ud, som han forventede, siger Saburhan: "Ja, jeg har set ham mange gange i computeren. Min far er fan."

Saburhan Zumberi havde et brasiliansk flag med på stadion.

FIFA-ambassadør for integration og sport
Pelé er FIFA-ambassadør for integration og sport. Han er i Danmark i anledning af IOC-kongressen i København, hvor han vil slå et slag for at Rio de Janerio bliver værtsby for OL i 2016.

Tre gange verdensmester
Pelé opnåede bl.a. at blive verdensmester med Brasilien i 1958, 1962 og 1970.

Skrevet af Gry Abrahamsen, gry@tingbjerg.com
Fotograferet af Brønshøj Boldklub
Indlæg om Pelés besøg er skrevet og fotograferet af Heidi Juul Petersen