Kampagnen mod indbrud 2012

STOP INDBRUD - START SNAKKEN

29. november 2012

Få gode råd til, hvordan du kan undgå indbrud i kampagnen START SNAKKEN - STOP INDBRUD!

Skrevet af Heidi Juul Petersen

Tingbjerg Partnerskab startede sidste år en kampagne mod indbrud, som blev en stor succes med et tydeligt fald i antallet af indbrud i Tingbjerg.
Kampagnen bliver gentaget igen i år.

Beboermøde
Kampagnen starter i år med et beboermøde som foregår:
Den 4. december, kl.19.00
Tingbjerg Forum
Midtfløjene 16
2700 Brønshøj


Til mødet vil repræsentanter fra kampagnen fremlægge de positive resultater fra sidste års kampagne og fortælle om "Det gode valg", som er den del af kampagnen, der foregår på Tingbjerg Heldagsskole. Du vil også få en række gode råd til, hvad du kan gøre for at undgå indbrud, og hvad du skal gøre, hvis du har haft indbrud.

Det gode valg
"Det gode valg" er den del af kampagnen, som foregår på Tingbjerg Heldagsskole. Eleverne fra 8. klassetrin deltager i projektforløbet, hvor de blandt andet har været udsat for et iscenesat tyveri og har mærket på egen krop, hvor ubehageligt det er.
De har lært, at det også er ulovligt at købe stjålne varer (hælervare). Eleverne skal efterfølgende undervise de mindre klassetrin på Tingbjerg Heldagsskole i at træffe det gode valg.

Som ambassadører for "Det gode valg" modtog eleverne et diplom af overborgmester Frank Jensen den 31. oktober.

Du kan læse mere om "Det gode valg" her på hjemmesiden og i Tingbjerg Times 13, der udkommer den 10. december 2012.
 

Relevante links

Læs mere om beboermødet den 4. december 2012

Læs mere om "Det gode valg"

Få hjælp til dig og din nabo i at undgå indbrud på www.nabohjælp.dk

Få flere gode råd på www.stopindbrud.dk



 


 

Christina Roholm Bruun

Christina Roholm Bruun

Uddannelsesvejleder

Telefon: 21 24 40 15 E-mail:

Relaterede seneste