Skal din dør udskiftes med en sikkerhedsdør

09. februar 2015

Mød op på fælles afdelingsmøde 23. februar for at tage beslutning
På et fælles afdelingsmøde for SAB's og fsb's boligafdelinger i Tingbjerg mandag den 23. februar kl. 19 i hallen på Tingbjerg Heldagsskole skal der tages en beslutning om sikkerhedsdøre. Du kan deltage i mødet og være med til at tage beslutningen, om din boligafdeling skal have sikkerhedsdøre. 

Når din boligafdeling siger ja til sikkerhedsdøre
Siger du og din boligafdeling ja til at få sikkerhedsdøre, kommer de i udbud. Du skal derfor ikke tage stilling til hvilken type sikkerhedsdør, du foretrækker. Finansieringen sker ved et 20-årigt lån, og som lejer vil du få en stigning i husleje på 45-120 kr. om måneden. Det afhænger af, hvor stor en lejlighed du bor i. Almenboligloven bestemmer, at det er sådan udgifterne fordeles mellem lejerne.

Se eksempler på sikkerhedsdøre
I foyeren i Tingbjerg forum er to sikkerhedsdøre udstillet. Kom forbi, og se nærmere på dem. De to forskellige typer adskiller sig først og fremmest ved deres låsefunktion og er eksemper på de to mest almindelige slags sikkerhedsdøre.

DALOC sikkerhedsdør
Døren har en trepunktslås. Når du trækker op i håndtaget, bliver to udadgående punktlåse udløst, der glider ind i stålkarmen. Det giver i sig selv en solid aflåsning af døren. Låser du yderligere med en nøgle, fastlåses en låsepal, så i alt tre steder på døren er fastlåst i stålkarmen.  

Bolind sikkerhedsdør
Døren har en iøjnefaldende skyderigellås med typisk fire skyderigler, der er samlet parallelt. Når du låser denne type dør, glider alle fire rigler ind i stålkarmen og sikrer den solide aflåsning. 

Se mere om Bolind Firstone sikkerhedsdør  

Vil du vide mere
Kontakt Johnny Priess med spørgsmål til sikkerhedsdørene.

Skrevet af Gry Abrahamsen, gry@tingbjerg.com
Fotograferet af Mikal Schlosser

Johnny Priess

Johnny Priess

Driftssouschef

Telefon: 38 27 90 00 E-mail:

Relaterede seneste