Estlands kulturminister på inspirationstur i Tingbjerg

BESØG FRA ESTLAND

Tingbjerg og mikrovirksomheden B-N1C3 fik den 14. juni besøg af Estlands kulturminister, Indrek Saar, og den estiske ambassadør, Märt Volmer.

Dagsordenen for besøget var at undersøge, hvordan vi i Danmark mødes med hinanden og hjælper hinanden med at danne forskellige organisationer på tværs af de religiøse og kulturelle forskelligheder.

Berigende besøg

B-N1C3 (udtales ’be nice’) er drevet af lokale unge fra Tingbjerg. Virksomheden startede som en del af Mind Your Own Business og sælger i dag tøj og merchandise med anti-mobbe-slogans.

Den estiske kulturminister og ambassadør blev vist rundt i Tingbjerg og fik en snak med de lokale, unge entreprenører om integration, regeringens nye ”ghetto-plan” og den positive udvikling, der har været i Tingbjerg.  

Der er ingen tvivl om, at de lokale unge var begejstrede for besøget: ”Vi er mega stolte og beærede over den anerkendelse vi får! Endnu en drøm gik i opfyldelse for vores lille mikrovirksomhed”, fortalte Sheraz Mudassar, som takkede både den estiske ambassade og den boligsociale helhedsplan i Tingbjerg og Utterslevhuse for støtten.  

Marie Bredager

Marie Bredager

Kommunikations- og projektmedarbejder

Telefon: 21 24 39 47 E-mail: