Lommepengejobbere til håndværkerdag

04. april 2019

HÅNDVÆRKERDAG I HUSUM

En solskinsdag i marts blev græsplænen ved Husum for Alle omdannet til udendørs værksted – og unge fra Tingbjergs eventcrew, som er ansat i lommepengejob i den boligsociale helhedsplan, var på pletten for at hjælpe til.

En gruppe elever fra TEC satte grej op ude på græsplænen ved Gadelandet. Alle beboere var velkomne til at komme forbi med cykler, der trængte til et eftersyn. Omkring 40-50 beboere benyttede sig af tilbuddet og fik deres cykler sat i tip top stand.

Bagefter bød Rune fra Ressourcegården på helstegt lam og salater tilberedt af en gruppe lokale unge.

Kommer til Tingbjerg

TEC-elever, voksne og beboere var enige om, at det havde været en sjov dag. Mange syntes, at det var lærerigt at samarbejde med andre og vil gerne være med igen – når håndværkerdagen rykker til Tingbjerg i sensommeren.

Håndværkerdagen blev arrangeret af den boligsociale helhedsplan Husum for Alle, den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg og Utterslevhuse og uddannelsesstedet TEC (Technical Education Copenhagen).

Lars Egedal Henriksson

Lars Egedal Henriksson

Boligsocial medarbejder

Telefon: 24 87 05 22 E-mail:
Mohammed Hamouti

Mohammed Hamouti

Boligsocial medarbejder

Telefon: 30 50 37 59 E-mail: