Se hvor du kan få julehjælp

06. november 2019

Der er mange muligheder for at få julehjælp. Se hvordan og hvor DU kan få hjælp til årets jul.

JULEHJÆLP

Tingbjerg Kirke:

Vi har julehjælp til familier med børn. Derudover kan også enlige og ældre blive skrevet op til en julekurv fra logen.

Kriterier: Julehjælpen uddeles i år til børnefamilier i Tingbjerg med trængt økonomi. Enlige eller par uden børn, kan søge om en julepakke (kurv med traditionel julemad).

Hvordan søger jeg julehjælp: Man skal kontakte præst Mette Basbøll for en samtale tlf. nr.: 5121 0524.

***

Dansk Folkehjælp:

https://www.folkehjaelp.dk/det-goer-vi/frivilligt-socialt-arbejde/julehjaelp/

Kriterier: For at kunne komme i betragtning til hjælp gennem Dansk Folkehjælp, skal man opfylde følgende kriterier:

•være enlig forsørger

•være på én af følgende overførselsindkomster:

- Kontanthjælp

 - Ledighedsydelse

 - Ressourceydelse

 - Midlertidig arbejdsmarkedsydelse

 - Revalideringsydelse

 - Sygedagpenge

- Førtidspension

 - SU

- Uddannelseshjælp

 - Uddannelsesydelse

 - Integrationsydelse

•have hjemmeboende børn under 18 år.

Alle ansøgninger bliver verificeret af de sociale myndigheder i ansøgerens bopælskommunerne. Dermed sikre vi, at det er dem, der trænger mest, der får hjælp.

Hvad består julehjælpen af:

Kolonialvarekurv eller gavekort til REMA 1000, værdi 500 kr. samt et gavekort til en værdi af 1.000 kr. til køb af julegaver til børnene.

Frist: 30. november.

***

Blå Kors:

https://www.blaakors.dk/det-goer-vi/jul/julehjaelp

Kriterier: Blå Kors giver julehjælp til familier på overførselsindkomst, som mangler penge til gaver og mad. Familier, som i forvejen har tilknytning til Blå Kors` arbejde i form af f.eks. væresteder, bo- og behandlingstilbud, TUBA, Barnets Blå Hus, Blå Kors' lejre samt familienetværk i samarbejde med kirker, vil blive prioriteret først. Julehjælpen gives kun til familier med hjemmeboende børn under 18 år.

Hvad består julehjælpen af:

Vores hjælp består af to gavekort:

•Et på 400 kr. til køb af mad

•Et på 200 kr. til køb af julegaver i Blå Kors Genbrug

Ansøgningsfrist: d. 28.11.19

***

Frelsens Hær:

https://ssl03.fhportal.dk/Julehjaelp2019/

Kriterier: Det eneste kriterie for at kunne modtage julehjælp, er familiens finansielle situation.

Ansøgningsfrist d. 30.11.18

***

Røde Kors:

https://www.rodekors.dk/jul/soeg-julehjaelp

Kriterier: Røde Kors uddeler fortrinsvist julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier. I de fleste tilfælde har vi et samarbejde med kommunen, der hjælper med at vurdere, hvilke familier der har mest brug for julehjælpen.

Har du og din familie brug for julehjælp i 2019, skal du kontakte din lokale Røde Kors afdeling, der kan svare dig på, hvordan du ansøger om julehjælp.

Kontakt i København: Røde Kors Hovedstaden, tlf.: nummer 38336400, e-mail: rkh.julehjaelp@rodekors.dk

Hvad består julehjælpen af: Julehjælpen varierer fra afdeling til afdeling, men består hovedsageligt af et gavekort til COOP på en værdi af 800 kr. eller en julekurv med lækre julevarer.

***

Logen Concentus under Serapions Ordenen:

http://www.julepakke.dk/

Kriterier: Ansøgerne skal have hjemmeboende børn på 15 år og derunder. Derudover skal de have et så lavt rådighedsbeløb at hverdagen og økonomien er svær at overskue.

Hvad består julehjælpen af: En julepakke, der indeholder fødevarer og lækkerier til juleaften og til juledagene.

Frist: 30 november.

***

Julehjælpen:

http://www.julehjaelpen.dk/forside/

Kriterier: Familier med hjemmeboende børn under 18 år.

På Julehjælpen formidler vi med stor glæde kontakt mellem donorer og værdigt trængende familier i hele Danmark.

Hvad består julehjælpen af: Du kan via Julehjælpen ansøge om hjælp i form af legetøj, tøj, gavekort og alle de mange andre genstande, der bliver doneret af private samt virksomheder. De frivillige bag Julehjælpen kommer ikke i direkte kontakt med donationerne, men formidler blot kontakten mellem donor og ansøger.

***

Mødrehjælpen:

https://moedrehjaelpen.dk/forside/soeg-julehjaelp/?gclid=EAIaIQobChMIqovZ_7vD5QIVTZSyCh1Q5w3zEAAYAiAAEgJ4AvD_BwE

Kriterier: Du skal være forælder med hjemmeboende børn under 18 år eller fast samværsaftale.

Du skal have et lavt månedligt rådighedsbeløb, der blandt andet afhænger af, hvor mange børn du har.

 Vores socialrådgivere gennemgår budgettet i din ansøgning og vurderer på den baggrund, om dit rådighedsbeløb er så lavt, at du kan modtage julehjælp.

Du skal begrunde, hvorfor du har et særligt behov for julehjælp. Det kan være på grund af sociale, psykiske eller helbredsmæssige problemer – for eksempel en depression, skilsmisse eller dødsfald i familien, der har påvirket privatøkonomien og gør det svært at overskue hverdagen.

Du skal svare på, hvordan du har haft det de seneste to uger.

Vi kan kun imødekomme ansøgninger om julehjælp, hvis det rigtige ansøgningsskema er anvendt, og tilstrækkelig dokumentation foreligger

Hvad består julehjælpen af?: Økonomisk hjælp:

Det er muligt at søge helt op til 9 børn.

Antal børn 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

Gave 400 800 1200 1600 2000 2400 2800 3200 3600 

Mad 300 400 500 600 700 800 900 1000 1100 

I ALT 700 1200 1700 2200 2700 3200 3700 4200 4700

Frist: torsdag den 12. december 2019 kl. 10:00.

***

Børnesagens Fællesråd:

https://boernesagen.dk/hjaelp-til-eneforsorgere/

Kriterier: For at komme i betragtning til et julestipendie skal du være eneforsørger til et eller flere børn under 18 år og have brug for økonomisk hjælp. Vi støtter eneforsørgere, der modtager kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge, førtidspension eller en anden lav ydelse. OBS: Børnesagens Fællesråd har valgt, at eneforsørgere, der modtager julestipendier, efterfølgende bliver henvist til rådgivning. På den måde kan vi både hjælpe familierne til en bedre jul, men også hjælpe dem med at få løst de bagvedliggende problemer, så de forhåbentligt ikke skal stå i kø til julestipendier næste år.

Hvad består julehjælpen af?: Der er tale om mindre beløb.

Frist: 15. november 2019. Ansøgere til et julestipendie vil få svar senest 6. december 2019.

***

Foreningen til støtte for mødre og børn (fædre kan også søge):

https://morbarn.info/vi-stotter/

Kriterier: forsørgere og gravide kvinder.

Hvad består julehjælpen af: Beskeden økonomisk støtte til hjælp

Frist: Hjælpen kan søges helt frem til d. 1. december, men det er en god idé, at søge så tidligt som muligt.

***

Mission julegave

http://kbhvineyard.dk/tjenkbh/mission-julegave/

Kriterier: Man må kun komme 1 gang pr. familie.

Hvad består julehjælpen af? I december åbnes dørene i 4 dage for forældre, der ikke har råd til julegaver til deres børn. Her vil alle blive mødt af julestemning, kaffe og hyggesnak, inden man kan gå ind til udstillingen og vælge en gave til sit barn. Gaven bliver pakket pænt ind, så den er klar til juleaften.

Åbningstider:

Tirsdag d. 3. december 17-21
Onsdag d. 4. december 17-21
Fredag d. 6. december 10-14
Lørdag d. 7. december 10-14

***

Mette Nowak

Mette Nowak

Beboerrådgiver

Telefon: 30 34 20 35 E-mail: