Projektudstilling om byudviklingen - reportage fra åbningen

18. marts 2020

Projektudstilling om byudviklingen - reportage fra åbningen
Skrevet af Cecilie Ellis Weber, proceskonsulent KAB
Lagt op af Benita R. tingbjergforum@kab-bolig.dk

Fotos: Line Falk Tranberg, Kommunikationsmedarbejder Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus

Ca. 50 beboere deltog, da samarbejdsparterne om Tingbjerg Byudvikling åbnede dørene for en udstilling, med fokus på aktuelle byggeprojekter. 

Udstillingen åbnede i Tingbjerg Kulturhus den.27. februar. Gæster fra naboområder og lokale, særligt de store børn fra skolen, har efterfølgende aflagt udstillingen besøg. Plancherne står stadigvæk i den store sal, hvor de vil kunne ses når Kulturhuset åbner igen.

Klik på billedet for at se flere billeder:

Foto 1: Lene Vennits, der er ny byudviklingschef i Tingbjerg, bød velkommen til udstillingsåbningen, mens folk forsynede sig med kaffe, te og kage fra den nye café ”Mors varme hænder”.

Foto 2: I udstillingen kan man se plancher med de nyeste skitser for: de private rækkehuse, den kommende lokalplan, Bystævneforbindelsen, det kommende byggeri på Store Torv, planen for Tingbjergs børneinstitutioner og visionen for byudviklingen.

Foto 3: Til åbningsarrangementet var der korte oplæg, hvor dem, der arbejder med de konkrete projekter, præsenterede. Her er det Anders Berg Sørensen fra NREP, der fortæller om de kommende private rækkehuse.

Foto 4: Ind imellem oplæggene var der god mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholdere og fagpersoner ved projektplancherne. Der var både medarbejdere fra kommunens forvaltninger, fra fsb og SAB v. KAB og de fra private partnere NREP og Innovater.

Foto 5: Steen Eiler Rasmussens datter, Ida Nielsen, kom også forbi til åbningsarrangementet. Her står hun foran en plakat, der viser Tingbjergs udvikling.

Foto 6: Den nye café ”Mors varme hænder”, serverede et lækkert aftensmåltid, da de sidste oplægsholdere havde været på scenen.

Foto 7: Aftensmaden kunne fint spises stående, så man kunne kigge på plancher imens.

Powerpoints fra oplæggene kan hentes her: Download pdf 

Brønshøj Husum Avis var også til stede til åbningen – du kan læse deres artikel her: https://bha.dk/2020/03/25817/

Udstillingen kan ses når Tingbjerg Kulturhus åbner igen.

Tingbjerg Byudvikling

Tingbjerg Byudvikling

Projektgruppen fsb og SAB v. KAB

Telefon: 23617662 E-mail: