FAQ

26. november 2015

INFORMATION TIL ALLE I FSB TINGBJERG 1

Frequently Asked Questions
Du kan finde svar på de mest almindelige spørgsmål om renovering af din bolig her. 

Hvorfor skal du have en indboforsikring?
Boligafdelingen har en forsikring, der dækker, hvis der sker skader på bygningen, fx ved brand, storm, vandskade mm. Hvis der sker en skade på din bolig direkte relateret til renoveringen, dækker håndværkernes forsikring. Hvis der imidlertid sker skade på dit indbo ved et hændeligt uheld, eller det skulle blive stjålet, er det dig selv eller dit forsikringsselskab, der skal betale. fsb anbefaler, at du har en indboforsikring, der i givet fald kan dække.   

Kontakt et forsikringsselskab for at tegne en indboforsikring

Hvorfor skal du aflevere nøgler?
Når renoveringen går i gang, skal du aflevere et sæt nøgler til samtlige låse i din hoveddør. Dem skal håndværkerne bruge. Nøglerne bliver opbevaret i en boks, der bliver monteret ved din hoveddør. Det er kun håndværkerne, der har adgang til dine nøgler. Er du ikke hjemme, når håndværkerne arbejder i din bolig, låser de døren, både mens de arbejder og bagefter. Når det er tid til at aflevere et sæt nøgler, modtager du besked i din postkasse. Du får også en nøglekonvolut, du skal aflevere nøglerne i. De skal afleveres på ejendomskontoret.

Hvad gør du med de hårde hvidevarer?
Du skal selv tage vaskemaskine og opvaskemaskine ned. Du får hjælp til at sætte dem op igen, når renoveringen er færdig. Det er nødvendigt, at installationen af de hårde hvidevarer er godkendt af fsb.

Hvad gør jeg, hvis jeg allerede har et nyt køkken - eller badeværelse?
Du kan beholde dit nye køkken, hvis det kan godkendes teknisk og indretningsmæssigt. Hvis dit badeværelse skal skiftes, og du allerede har et nyt badeværelse, gælder det samme. Du kan beholde det, hvis det kan godkendes teknisk og indretningsmæssigt. 

Vil du vide mere
Kontakt Johnny Priess, hvis du skal have uddybet et svar eller har andre spørgsmål.

Skrevet af Gry Abrahamsen, gry@tingbjerg.com
Fotograferet af Mikal Schlosser